Dette skal du bruge til en portion (ca. 4-5 personer)
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 porrer, fintsnittet
  • 2 gulerødder, mellemhakket
  • 2 kartofler /sødekartofler, mellemhakket
  • ½ græskar, mellemhakket (kan udelades)
  • ½ selleri, mellemhakket (kan udelades)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 3 dl. røde linser
  • 1 grøntsagsbouillon-terning
  • ½ liter vand
  • 2 skefulde Chu Chum (chilisovs) kan udelades
  • ½ citron
  • Tofu, kylling, rejer kan tilføjes hvis  man lyster. 
Sådan gør du:

Løg og hvidløg varmes i en gryde (må ikke blive brunt)

Tilsæt porrer og lad det simre med et par minutter. 

Tilsæt kokosmælk, hakkede tomater, Chu Chum, vand, bouillon.

Tilsæt de røde linser og de hakkede grøntsager du har valgt.

Lad det hele simre 20-30 minutter til linserne er udkogte og grøntsagerne er møre, men stadig med lidt bid.  Suppen skal være tyk og cremet. Tilsæt evt. mere vand hvis den er for tyk. 

Tilsæt evt. tofu, rejer og forkogt kylling og lad det varme med (suppen skal lige op og koge)

Smag til med salt, peber og citronsaft. 

Chu Chum er en virkelig lækker chilisovs (fås i Kvickly og Føtex) som tilføjer suppen varme og omami uden at det bliver chili-stærkt. Kan virkelig anbefales at anskaffe sig til supper og sovser og falafler. (ikke reklame bare mig der anbefaler 🙂

 

Dette skal du bruge til ca. 2-3 portioner. 
  • 1 stort løg i grove tern
  • 1-2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 porrer skåret i grove skiver
  • 5-6 store kartofler, i grove tern
  • 1-2 pastinak/persillerod i grove tern
  • 1 stor skive selleri i tern (kan udelades)
  • 1 dåse hvide bønner, drænet
  • 1 liter vand + 1 terning grøntsagsbouillon
  • Timian, salt og peber
Sådan gør du:

Varm løg og hvidløg i lidt olie i en gryde (må ikke blive brunt)

Tilsæt de resterende grøntsager, vand, bouillon, bønner og 1 tsk. timian.

Lad det hele simre i 20-30 minutter, til grøntsagerne er møre.

Blend suppen med en stavblender og smag til med timian, salt og peber. 

Rugbrødsstænger: Rist et par skiver rugbrød på brødristeren eller i ovn og skær dem i tynde skiver og spis til suppen. 

 

Timianbagte rodfrugter

Retur til Smoothies

Retur til Sundere Kager

Retur til Sprøde Salater

Retur til Konfektkugler

Retur til Morgengrød

Retur til Is

Retur til Sundere Snacks