Jeg elsker at være alene. Helt alene.

Jeg er nemlig altid sammen med andre mennesker. På arbejdet deler jeg kontor med 8 andre mennesker og i derhjemme er min mand der (næsten) altid, da han har tidligere fri end mig. Det betyder at jeg næsten aldrig er helt alene og bare mig selv.

Så jeg glæder mig altid til udsigten til lidt alene-tid. Ikke fordi jeg ikke kan lide andre mennesker, det er er bare en helt særlig følelse, at vær helt alene, synes jeg.

Om nogle uger, har jeg udsigten til lidt lækker alentid – men desværre falder tidspunktet sammen med et arrangement, som jeg faktisk ikke rigtig kan være bekendt at melde fra på. MEN jo mere vi nærmer os næste weekend, jo mere ked af, bliver jeg bare over, at gå glip af den helt særlige alene-tid, som jeg i den grad havde glædet mig til.

SÅ, efter lang tids overvejelse, har jeg faktisk meldt fra, til det lidt vigtige arrangement. Selvom jeg har lidt dårlig samvittighed, så har jeg valgt mig selv TIL, i stedet for at være ked af det og faktisk slet ikke have lyst til at tage afsted.

Men hvorfor er det så svært at vælge sig selv TIL, og føle at man er nødt til at  undskylde og forklare en masse om, hvorfor man ikke kan/vil/har lyst til at deltage i noget. Hvorfor kan det ikke føles godt og rart og naturligt, bare at sige..”Nej, det kan jeg desværre ikke” men en god følelse i maven. ??

Vi har lært at sætte os selv til sidst og alle andre først. Og det skal man også gøre nogle gange. For nogle gange gør vi også andre mennesker MEGA glade ved at møde op til noget, selvom man ikke har lyst. Det gør man ofte for de der helt særlige venner og sin helt nære familie, fordi de bliver vildt glade og lykkelige over at man dukker op. Og fordi man også ønsker sig, at DE dukker op til de ting, som måske er helt særligt for en selv.

Men det meste af tiden, mener jeg, at man skal prioritere sig selv først.

Min alentid er så vigtig. Jeg lader op, får nye ideer, skal ikke forholde mig til noget eller nogen. Jeg bestemmer selv hvad jeg vil spise, hvornår jeg vil spise og stå op og gå i bad osv. Det kan jeg også sagtens gøre, selvom min mand er til stede.. det er bare ikke det samme. For man indordner sig og tilpasser sig lidt alligevel, når man er to eller flere. Når man er alene, er det helt på egne præmisser og behov.

Og det elsker jeg.

I min bog, “BasisKuren” har jeg skrevet om de 8 vigtigste basis-trin, for en sund krop under “Healthy Body Healthy Life-konceptet.  “Selvkærlighed” er trin 7. For fylder du ikke dig selv op med kærlighed og god energi, så er det svært at finde kærlighed og overskud til andre.

Læs mere om bogen lige her

Kærlig hilsen

Rikke