Skyld og Skam ?

I december måned skrev jeg denne her artikel til Magasinet Fundament, der handlede om en sundere Jul og hvordan man selv kunne tage ansvar for sin sundhed, ved at vælge lidt til og fra i julemaden og tænke lidt på sundheden samtidig.

En læser blev vældig oprørt, og mente at jeg var med til at skabe (mere) madfrygt og bringe ”skyld og skam” over de jule-madglade læsere, ved blandt andet at nævne antal sukkerknalder i cola og konfekt og hvordan mættet fedt fra andesteg og flødesovs kan øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Samme dag læste jeg denne her artikel om Diabetesforsker Anette Sams nye bog ”Ud af diabetes 2” hvor hun kritiserer de officielle kostråd, som hun mener fastholder patienterne i sygdommen, og at der bør være et alternativ til de patienter der både kan og vil lave kost- og livsstilsændringer.
”.. det ændrer ikke ved, at nogle patienter godt kan og vil, og de skal ikke snydes for valget og derved fratages muligheden for at gøre en masse selv. Og det er min erfaring, at der er rigtig mange, som godt kan magte det, hvis de blot får informationerne” siger Annette Sams

Hendes udtalelse møder modstand fra en overlæge/professor der siger:
..” hele tankegangen om at tage ansvar for egen sundhed skaber unødig skyld og skam og dårlig samvittighed hos diabetespatienter.

Og her er det så, at kæden hopper lidt af for mig.

I min verden, kan fakta, forskning, faglig underbygget information og ansvar for eget liv ikke sidestilles eller sammenlignes med ”skyld og skam”

At håne og mobbe, udstille, bodyshame, råbe, kritisere, kommentere og pege fingre af andres udseende, vægt, kost, livsstil, sygdom, skavanker, handicap mm. DET er at skabe “skyld og skam” og puste til følelsen af, at være forkert eller anderledes.

Lad os ikke forveksle de to ting med hinanden.

I min klinik får du ren og klar tale med faglige begrundelser og I samarbejde med dig, laver jeg lige præcis den sundhedsplan, jeg mener, kunne være den rigtige for dig.

Mit mål er altid, den mest optimale løsning til DIG.
Men som er nem, praktisk og skal fungerer for DIG i DIN hverdag. Men som også skal virke og gøre dig sundere, raskere eller slankere. 
Uanset om du lider af diabetes, stress, smerter, inflammation, forstoppelse eller noget andet, skal kost, tilskud og behandling samarbejde så optimalt som muligt, i en fælles symbiose. Virker det ikke optimalt for dig, så kan der justeres, tilpasses og laves om til dig og dine behov.
Det er nemlig DIG der i centrum hos mig. 


Kærlig hilsen

Rikke