Når man er meget forskellige

Det er tit kvinderne i familien der ønsker at indføre sundere vaner eller går på (slanke)kur eller anden diæt der kræver noget andet mad, end det resten af familien spiser.

Det kan i den grad være en udfordring hvis du har en “sovs-og kartoffel” mand der mener at grøntager er til kaninerne og vegetarmad er noget fanden har skabt (for der er sku ikke nogen der skal røre ved hans hakkebøffer)..blev der sagt!

Da jeg mødte min mand, nægtede han at spise vitaminpiller (for han levede nok sundt og varieret) og han synes det var møg træls, at jeg var vegetar og havde en holding til hvad jeg spiste, og at vi aldrig kunne spise “god mad” sammen.

Det har krævet tid og tålmodighed og ikke mindst accept af hinandens holdninger, for os begge.. men..

I dag, 4 år senere, spiser han uden problemer, de 6-8 vitaminpiller jeg liner op til ham hver dag. Han spørg endda selv efter dem, ind i mellem. Han får en lækker sund smoothie med i madpakken hver dag (sammen med rugbrødsmadderne og bollerne med ost). Vi spiser ret meget vegetarisk og grønt til aftensmad hver dag og han har lært at leve med, at mine pandekager ikke er hvinende søde (som hans mor lavede dem), men smager og mætter godt, alligevel.  🙂

Han er stadig ikke fan af mine konfektkugler eller alt for sunde kager (de er jo ikke “rigtige” kager), men han kan godt lave en opbagt sovs af rismel eller quinoamel (når man ikke har andet) 🙂

Og han har opdaget, at vi sagtens kan spise “god mad” sammen, for de fleste restauranter har både vegetar og fisk på menuen – sammen med burgere og bøffer.

Kostændringer og vaner tager tid – nogle gange lang tid. Men hvis DU er fast besluttet på at ændre vaner og spise sundere, så hold fast i det, der er rigtigt for dig. Jeg siger ikke, at alle mænd er medgørlige og vil smage på nye ting, men så accepter, at det sådan det er for ham, og måske får han lyst til at smage din salat eller sundere kage en dag. Og hvis ikke, så er det også okay.

Selvom man ikke spiser det samme – kan man godt spise sammen.

Men har du brug for lidt hjælp i den sunde retning eller gerne vil have en helt skræddersyet personlig kostplan, så book en tid i min klinik, så hjælper jeg dig godt på vej.. <3

Book en tid HER

Kærlig Hilsen

Rikke

Kostvejleder – Ernæringsterapeut – Naturopath IBM